Fridtjof Nansen

Om Nansen

I 1954 ville den daværende flygtningekommissær, Dr. van Heuven Goedhart, øge kendskabet til det arbejde, der bliver udført for flygtninge over hele verden. Han indførte en årlig pris og opkaldte den efter Fridtjof Nansen, det humanitære flygtningearbejdes pioner.

Nordmanden Fridtjof Nansen, født i 1861, var forsker og videnskabsmand. Han skabte sig et navn som zoolog, polarforsker og foregangsmand for den nye videnskabsgren havforskning. Men det er ikke mindst for hans pionerarbejde inden for feltet flygtningehjælp, han huskes.

Efter første verdenskrig fik Nansen til opgave at bistå omkring 450.000 krigsfanger fra 26 lande med at vende tilbage til deres hjem. Han udførte arbejdet med hjælp fra frivillige organisationer og regeringer. Uden hans indsats ville mange mennesker være døde af mangel på mad og klæder.

Afholdt af sine kolleger for sin karismatiske lederstil blev Nansen i 1921 udnævnt til den første højkommissær for flygtninge, en stilling som Folkeforbundet (De Forenede Nationers forgænger) oprettede specielt til ham.

Umiddelbart efter dette ydede Nansen hjælp til en enorm masse mennesker, som var flygtet fra den etniske konflikt mellem Grækenland og Tyrkiet, og i Rusland bidrog han til redningen af omkring 30 millioner mænd, kvinder og børn, der var truet af sultedød i tørkens og revolutionens kølvand.

I 1922 blev "Nansenpasset" indført som det første internationalt anerkendte dokument, der definerede flygtninges status. Samme år fik Nansen Nobels fredspris. Han døde i 1930, men hans arbejde og hans minde videreføres af Nansenprisens prismodtagere - og af alle dem, der arbejder for flygtninges ve og vel i det daglige.