Dagens dato:
Oprettelse af FNs Højkommissariat for Flygtninge
Da De Forenede Nationer afløste Folkeforbundet i 1945, stod det fra begyndelsen klart, at varetagelse af flygtninges vilkår var et internationalt anliggende. I overensstemmelse med FN-pagten skulle det internationale samfund påtage sig et kollektivt ansvar for de mennesker, der flygter fra forfølgelse. I en resolution fra 1946 lagde FNs generalforsamling stor vægt på, at ingen flygtning eller fordreven person, som har udtrykt velbegrundet indsigelse mod at vende tilbage til oprindelseslandet, burde tvinges hertil. De Forenede Nationer oprettede også i 1947 et nyt organ, den internationale flygtningeorganisation, IRO. Dens mandat var at beskytte de 21 millioner flygtninge, som var spredt over hele Europa efter 2. verdenskrigs afslutning. I 1951 erstattede FNs generalforsamling IRO med UNHCR, De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat. UNHCRs statutter, som blev vedtaget af generalforsamlingen, angiver retningslinjerne for UNHCRs ansvarsområder. De vigtigste er at tilbyde international beskyttelse og at søge permanente løsninger på flygtningeproblemet.
Palæstinenserne
FNs generalforsamling oprettede i 1948 UNRWA,
De Forenede Nationers hjælpeorganisation for
Palæstinaflygtninge i Mellemøsten, for at hjælpe
de palæstinensere, som var blevet fordrevet i forbindelse
med oprettelsen af staten Israel. Organisationen
arbejder i Jordan, Libanon, Syrien,
Gaza og på Vestbredden.
|
 |
UNHCRs regionkontor for de baltiske og nordiske lande i Stockholm indledede sit arbejde i 1985.


"Uden samarbejde kan man ikke opnå noget stort eller godt her i verden." - Fridtjof Nansen.

Hovedkvarteret for FNs Højkommissariat for Flygtninge ligger i Genève og består af syv afdelinger...
UNHCR blev i 1954 tildelt Nobels Fred spris for organisationens arbejde for flygtninge og fordrevne mennesker i efterkrigens Europa og senere igen i 1981.

Flygtninges hverdag i billeder
|