Dagens dato:
 |
 |
|
|
The border at the Baluchistan provice of Chaman's crossing point looking out into Afghanistan.
|
|
|
|
UNHCR og internt fordrevne (internflygtninge/flygtninge i eget land): Spørgsmål
og svar
1. Hvem er verdens internt fordrevne?
De er individer eller grupper af mennesker,
som er blevet tvunget på flugt fra deres hjem på grund af væbnet
konflikt, udbredt vold, brud på menneskerettigheder, naturkatastrofer
eller katastrofer forårsaget af mennesker.
Tilbage til listen
2. Hvor mange internt fordrevne
findes der?
FNs generalsekretærs særlige repræsentant for
internt fordrevne vurderer, at der findes 25 millioner internt fordrevne i
50 lande. Halvdelen af alle befinder sig i Afrika. UNHCR bistår ca.
seks millioner internt fordrevne med at vende tilbage. Hertil kommer så flygtninge
og asylansøgere.
Tilbage til listen
3. På hvilken måde adskiller de sig fra flygtninge?
Internt fordrevne og flygtninge forlader deres hjem af de samme årsager.
Civile bliver internationalt anerkendt som flygtninge, når de passerer
grænsen til et andet land for at søge asyl. Internt fordrevne
forbliver af forskellige grunde inden for landets grænser.
Tilbage til listen
4. Hvordan behandles
de to grupper?
Normalt tilbyder værtslandet en nyankommet flygtning
ophold et sted, hvor vedkommende kan føle sig tryg samt få mad
og tag over hovedet. En veludviklet international retsbeskyttelse og internationale
konventioner udgør et værn for flygtningene. FNs flygtningeorganer
og andre humanitære organisationer arbejder inden for dette retssystem
og hjælper flygtningene med at skabe en ny tilværelse i et nyt
land og i nogle tilfælde med at vende tilbage til hjemlandet.
Tilbage til listen
5. Internt
fordrevne da?
Internt fordrevne står over for en langt mere usikker
fremtid. De kan være blevet fanget i en intern konflikt uden at have
et sikkert sted at søge tilflugt. Regeringen, som måske ser de
flygtende hjemløse i landet som "fjender af staten", har den endelige
kontrol over deres skæbne. Der findes ingen særlige internationale
aftaler med hensyn til internt fordrevne, og almindelige overenskomster som
Genèvekonventionerne er ofte vanskelige at tage i brug. Hidtil har
giverne ikke vist sig villige til at intervenere i interne konflikter og hjælpe
denne gruppe.
Tilbage til listen
6. I den sidste tid har man rettet opmærksomheden mere mod
de internt fordrevne. Hvorfor?
I kølvandet på Den anden Verdenskrig
lå det internationale samfunds interesse først og fremmest i
at hjælpe de mest åbenbare ofre i en konflikt - flygtningene.
UNHCR blev oprettet i de første efterkrigstidsår for at fremme
et sådant mål, og et internationalt retssystem for flygtninge
blev skabt. Da den kolde krig endte, begyndte konflikterne at ændre
karakter, fra konfrontation mellem supermagter til mindre, indbyrdes stridigheder.
Disse borgerkrige har drevet langt flere mennesker på flugt i egne hjemlande.
Tilbage til listen
7. Hvordan har det internationale samfund reageret?
Før fik civile på flugt
i eget land meget lidt hjælp. Den internationale Røde Kors komité,
som kontrollerer, at Genèvekonventionerne bliver efterlevet, har arbejdet
aktivt på dette felt i flere årtier. UNHCR har til opgave at hjælpe
specielt flygtninge, men i løbet af de sidste 25 år har organisationen
hjulpet internt fordrevne i ca. 30 bistandsoperationer. FNs særlige
repræsentant har til brug for regeringer og humanitære organisationer
udarbejdet vejledende principper for beskyttelse af internt fordrevne. Der
er tale om 30 forslag om, hvordan man kan hjælpe internt fordrevne.
Tilbage til listen
8. Hvordan har det påvirket situationen?
De vejledende principper er ikke
retligt bindende, men den særlige repræsentant Francis Deng har
påpeget, at disse rekommandationer eller anbefalinger - som definerer,
hvem der er internt fordrevet (internflygtning) - henviser til allerede eksisterende
international ret, der beskytter en persons grundlæggende rettigheder
og også tager statens ansvar op. Disse anbefalinger accepteres nu af
stadig flere stater.
Tilbage til listen
9. Er antallet af internt fordrevne gået ned på grund af den voksende
opmærksomhed?
Det totale antal internt fordrevne - ca. 25 millioner
mennesker - var relativt konstant i de første år efter årtusindskiftet.
Siden da er millioner af mennesker i lande som Afghanistan, Angola, Bosnien
og Sri Lanka vendt tilbage til deres hjem. Samtidig er omtrent det samme antal
mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Colombia, Burundi, Congo-deltaet,
Sudan og andre områder.
Tilbage til listen
10. Hvad er UNHCRs holdning til de internt fordrevne?
Organisationens mandat er først og fremmest beskyttelse af flygtninge,
men i de sidste 30 år har UNHCR været engageret i ca. 30 bistandsoperationer
for at hjælpe internt fordrevne i blandt andet Colombia, Kosovo og Afghanistan.
UNHCR er kun gået ind i bistandsoperationer på anmodning af FNs
generalsekretær eller anden autoritativ FN-instans og med samtykke fra
de berørte nationer. Organisationen har været omhyggelig med
ikke at sætte sit mandat over styr; det går ud på at yde
flygtninge beskyttelse inden for den givne ressource- og personalemæssige
ramme.
Tilbage til listen
11. Er der nogen modsætning mellem de to roller?
En vid fortolkning
af organisationens statutter gør det muligt for UNHCR at bistå internt
fordrevne. De almindeligste hindringer for UNHCRs engagement er mangel på sikkerhed
og det forhold, at regeringer eller oprørsgrupper ikke giver UNHCR
adgang til internflygtningene. Der kan også opstå vanskeligheder
med at hjælpe flygtninge og internt fordrevne samtidig. Bistandsprogrammer,
der udvikles for at hjælpe internt fordrevne, kan i sig selv komplicere
asylbehandlingen. Under Kosovokonflikten argumenterede Makedonien for eksempel
for, at der ikke forelå nogen grund til at tillade de flygtende at krydse
grænsen for at søge asyl, da de allerede fik hjælp i deres
eget hjemland.
Tilbage til listen
12. Fandtes der andre problemområder?
I det tidligere Jugoslavien
og Timor besluttede UNHCR at give beskyttelse til og bistå alle fordrevne
på baggrund af humanitære behov, snarere end ud fra flygtningestatus.
Nogle gange udgør flygtningene en mindre gruppe i en større
gruppe af mennesker, der er fordrevet fra deres hjem. I Colombia og Tjetjenien
er UNHCR engageret i to sådanne bistandsoperationer. For effektivt at
hjælpe flygtninge med at vende tilbage kan det blive nødvendigt
at udvide bistanden til internt fordrevne i samme region. Dette har været
tilfældet i Mozambique, Sierra Leone, Afghanistan og Guatemala.
Tilbage til listen
13. Hvordan
arbejder UNHCR med disse spørgsmål?
Flygtninges og internt fordrevnes
vanskelige situation er ofte uløseligt forenet og overlapper i mange
tilfælde hinanden. Derfor er en enkelt samordnet operation det mest
fornuftige og en oplagt løsning, særlig ved hjælpetiltag
i forbindelse med tilbagevenden i situationer, hvor internflygtningene ofte
geografisk set befinder sig på samme sted. I de senere år har
organisationen styrket sin kapacitet til at bistå disse mennesker ved
ikke kun at tilbyde beskyttelse og sikkerhed på stedet, men også ved
at finde en varig løsning på deres problem.
Tilbage til listen
14. Kan det være
aktuelt for UNHCR at sætte sig i spidsen for det humanitære arbejde
i en sådan situation?
Ja. Særlig under omstændigheder, hvor
den kompetence inden for beskyttelsesspørgsmål, som UNHCRs eksperter
besidder, er afgørende. Der kan også være tale om en situation,
hvor bistand til internt fordrevne er nært forbundet med frivillig tilbagevenden
og reintegration af tilbagevendte flygtninge i eget hjemland.
Tilbage til listen
|
