Home Sitemap Contact us Links

Basic facts
News
Protecting refugees
Administration
Special events
How can you help

donate online

 

  Du er på: Beskyttelse af flygtninge
 Dagens dato:
A Sudanese refugee clambers onto a repatriation truck to join others returning home from Uganda. © UNHCR/E.Denholm
A Sudanese refugee clambers onto a repatriation truck to join others returning home from Uganda. © UNHCR/E.Denholm

Varige løsninger

Artikel 13 ”...Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, indbefattet sit eget, og til at vende tilbage til sit land”

Den universelle erklæring om menneskerettighederne

UNHCR søger varige løsninger for flygtningeproblemet ved repatriering i hjemlandene, integration i det første asylland eller bosættelse i tredjeland.

Frivillig tilbagevenden

Mange flygtninge vender hjem, når situationen i deres oprindelsesland stabiliseres. I perioden 1985 til 1990 vendte skønsmæssigt 1,2 millioner mennesker hjem til deres hjemlande, i de følgende fem år steg antallet til 9 millioner. I 2000 hjalp UNHCR 800.000 mennesker til frivillig tilbagevenden. I 1999 vendte lidt mere end 1,3 millioner frivilligt tilbage, heraf 760.000 til det tidligere Jugoslavien. Det tidligere Jugoslavien men også Afghanistan1, Eritrea, Somalia og Østtimor er de lande hvortil flest mennesker vender frivilligt tilbage i dag.

Retten til at leve sikkert i sit hjemland og til at vende tilbage til det, er en af de mest fundamentale af alle menneskerettighederne. Mens retten til asyl er en nødvendig tilføjelse til disse grundlæggende menneskerettigheder. Når mennesker er i stand til at kunne reintegreres levedygtigt og sikkert i de lande og samfund, som de kommer fra, er repatrieringen ikke kun til fordel for den hjemvendte selv, men kan også bidrage til den økonomiske opbygning og forsoningen i de krigshær-gede samfund. Imidlertid har repatrieringen af flygtninge og asylansøgere i de senere år i stigende omfang fundet sted i en flygtig og ustabil situation, hvor hjemvendte er blevet udsat for undertrykkelse eller frihedsberøvelse.

I de tilfælde, hvor repatrieringen organiseres eller får støtte af UNHCR, arbejder organisationen for, at der så vidt muligt udformes love til beskyttelse af de hjemvendtes rettigheder og interesser. UNHCR prøver at spille en mere aktiv rolle for at sikre, at repatrieringen bliver en absolut varig løsning. Organisationen tilbyder derfor hjælp og bistand til de tilbagevendne og følger op på deres situation i hjemlandet.

Tilbage til listen

Lokale bosættelser

Hvis en frivillig repatriering ikke anses for at være mulig inden for en overskuelig fremtid, vil den bedste løsning være at hjælpe flygtninge med at bosætte sig i det land, som de opholder sig i. I mange lande tilbyder UNHCR varierende grad af støtte til lokale bosættelsesprojekter i både land- og byområder. Det kan dreje sig om tilbud om undervisning, erhvervsuddannelser og rådgivning for at hjælpe flygtninge med at blive uafhængige. UNHCR støtter national lovgivning, der tillader flygtninge efterhånden at blive fuldt integrerede borgere. For at fremme denne integration tilrettelægger UNHCR informationsprojekter, der har til hensigt at øge befolkningens forståelse for flygtningenes situation.

Tilbage til listen

Genbosættelse

Mange flygtninge søger tilflugt i lande, som ikke er i stand til eller villige til at yde dem den beskyttelse, de har ret til. Man er da nødt til at tilbyde dem genbosættelse i et andet land, hvor deres grundlæggende rettigheder kan sikres. Genbosættelse kan også spille en vigtig rolle i en overordnet løsning af flygtningenes situation. UNHCR arbejder nært sammen med regeringer og andre partnere – herunder frivillige organisationer – for at sikre, at flygtninge, som har behov for genbosætning, identificeres og modtager effektiv hjælp.

Flere lande har oprettet programmer for genbosættelse af flygtninge og modtager årligt et vist antal flygtninge inden for en fastsat kvote. UNHCR opfordrer til stadighed flere stater til at udvide deres indsatser for de flygtninge, som behøver hjælp. Australien, Canada, Holland, New Zealand, USA og de nordiske lande tilbyder genbosættelsesmuligheder til flygtninge i henhold til fastlagte årlige programmer, mens andre stater tilbyder flygtninge genbosættelse på mere ad hoc basis. Benin og Burkina Faso er de første afrikanske lande, som har givet tilsagn om at oprette genbosættelsesprogrammer, og også Chile og Argentina har accepteret at tilbyde flygtninge genbosættelse.

Tilbage til listen


Søg UNHCR Online

Genbosættelse rundt i verden

UNHCR har hjulpet med at genbosætte 1,5 millioner flygtninge siden slutningen af 1970’erne. Omkring 40.000 ugandiske asiater blev i 1972 genbosat på kun nogle få måneder i sammenlagt 25 lande. Genbosættelsen bidrog også til at beskytte mange flygtninge og til at finde løsninger på flygtningeproblemet i Latin- og Centralamerika. Den største indsats vedrørende genbosættelse i moderne tid fandt sted i Sydøstasien i 1980’erne og tidligt i 1990’erne, da næsten en million indokinesiske flygtninge blev genbosat, hovedsageligt i USA, Canada, Australien og de nordiske lande. Et stort antal bosniske flygtninge blev genbosat i 1990’erne. Flygtninge i Afrika og Mellemøsten, herunder dem der kommer fra Sierra Leone, Somalia, Sudan, Afghanistan, Iran og Irak, hører til blandt dem, der fortsat har behov for genbosættelse i dag.

Antal kvoteflygtninge, der kom til de nordiske lande i perioden
2003-2006


Copyright 2001 - UNHCR. All Rights Reserved. Site design by Pentagram