Miljø

Tag vare på miljøet
Et stort antal mennesker pludselige ankomst til et lille område kan indebære store belastninger for det lokale miljø. Flygtninge og internt fordrevne flygtninge har ofte intet andet valg end at stole på naturressourcerne for sin overlevelse, i særdeleshed under en nødsituation. Træer bliver måske fældet for at bygge enkel beskyttelse mod vinden, brænde samles ind til madlavning eller for at holde sig varm, og vilde frugter, urter og andre planter plukkes for at spises eller for at bruges som medicin. Hvis ikke dette kontrolleres kan disse og lignende aktiviteter få en negativ indvirkning på miljøet samt de fordrevne og befolkningen, der bor der.
Det har aldrig været hensigten, at flygtningelejre skulle blive permanente selv om mange modtagerlande lader flygtninge eller internt fordrevne flygtninge bo det samme sted i flere årtier. Strategier og foranstaltninger må gennemføres så de forholder sig til væsentlige miljøspørgsmål, forhindrer miljøødelæggelser og bidrager til at forhindre konflikter der opstår når der konkurreres om naturressourcer.
UNHCR er bevidst om de mulige skader som lejre og bosættelser føre til for miljøet, samt på den lokale økonomi og hvordan de påvirker relationerne med de modtagende samfund. For dette formål har UNHCR udviklet en overordnet strategi for håndtering af miljøspørgsmål.
Det er dog ligeså vigtigt, at UNHCR udvikler og støtter en række feltprojekter, der bidrager til at mindske eller overvinde nogle af de skader, der opstår ved humanitære indsatser. UNHCR agerer også over for nye trusler såsom klimaforandringer.








