Partnere i regionen

Samarbejde med partnere
UNHCR arbejder med mange forskellige partnere over hele verden, såsom regeringer, andre FN-organer og agenturer, internationale og mellemstatslige organisationer samt ikke-statslige organisationer (NGO'er). UNHCR får størstedelen af sin økonomiske støtte til sine aktiviteter gennem bidrag fra regeringer.
UNHCR's partnerskaber med andre FN-organer og internationale organisationer er afgørende for koordineringen af hjælpearbejdet for flygtninge.
NGO'erne spiller en vigtig rolle gennem deres arbejde for en retfærdig behandling af flygtningene. De hjælper dem med at søge asyl, og hjælper dem med at integrere sig i deres nye samfund. I flygtningesituationer og lejre hjælper NGO'er flygtninge med mad og andre fornødenheder, lægehjælp, langsigtet bistand og offentlige tjenester. UNHCR har projektaftaler med mere end 650 ikke-statslige organisationer, både nationalt og internationalt. En væsentlig del af UNHCR's samlede budget kanaliseres gennem dets partnere, som hovedsageligt er NGO'er.
UNHCR samarbejder regionalt med flere NGO'er.
Dansk Flygtningehjælp
UNHCR og Dansk Flygtningehjælp (DRC) har en formel aftale om et effektivt samarbejde inden for beskyttelse af flygtninge, meningsdannelse og beredskab. Denne aftale forstærker det eksisterende samarbejde, der findes inden for transport, logistik, nødlejre og indsættelse af personale i forbindelse med feltoperationer.
Den norske Flygtningehjælpen
UNHCR og den norske Flygtningehjælp (NRC) har en aftale, der tager sigte på at forbedre beskyttelsen af internt fordrevne mennesker verden over. UNHCR og NRC arbejder for et mere strategisk partnerskab, på globalt plan såvel som i specifikke operationer, med vægt på et tættere feltsamarbejde for at beskytte og bistå internt fordrevne flygtninge. UNHCR har såkaldt samlende og ledende rolle i IDP operationer over hele verden.
MSB – Myndigheten för samhällskydd och beredskap (Myndigheden for samfundsbeskyttelse og beredskab)
MSB er en ikke en NGO, men en statslig organisation, der arbejder for at forebygge, forberede, administrere og lære af nødsituationer, kriser og katastrofer i Sverige og i resten af verden. Når en nødsituation eller krise opstår skaffer MSB eksperter, udstyr og service pakker. MSB leverer tjenesteydelser inden for områderne katastrofeforebyggelse, eftersøgning og redning, transport, logistik, kontor og indkvarteringsfaciliteter, sanitet, sundhed, miljø, minerydning og hurtig genopbygning. Efter anmodning fra partnere og i tæt samarbejde med den svenske udviklingsorganisation Sida, har MSB et døgnbemandet beredskab. Siden begyndelsen af 1990'erne har MSB og UNHCR haft et tæt samarbejde. Ud over den operationelle støtte samarbejder MSB og UNHCR også inden for beredskabsmæssig uddannelse for personer på UNHCR's beredskabs-liste.
Red Barnet
Med det formål at styrke UNHCR's arbejde i forbindelse med samfundsopgaver samt beskyttelse af børn, giver Red Barnet i Norge og Sverige assistance og tilbyder nødhjælpsspecialister inden for børnebeskyttelse og nødhjælpslignende UNHCR operationer. Red Barnet i Danmark samarbejder inden for samme ramme med UNHCR.
Desuden samarbejder UNHCR’s regionale kontor i Stockholm med NGO'er og Røde Kors i de nordiske lande.
I Litauen er det litauiske Røde Kors en UNHCR partner. Aktiviteterne omfatter juridisk rådgivning, social støtte og rådgivning af asylansøgere og flygtninge.
Disse er de vigtigste partnere i regionen








